Er et badeværelse i en københavnsk etageejendom utæt, er det ofte naboen nedenunder, der opdager det først. Det, der skal forhindre det, ligger under fliserne, hvor ingen ser det igen: det vandtætte lag, afløbet og rørene. Det er dem, bygningsreglementet stiller krav til, og her er de krav, der betyder mest, før du går i gang.

Hvad BR18 kræver af et vådrum

BR18 stiller funktionskrav, ikke opskrifter. Reglementet siger, hvad resultatet skal være, men ikke hvilket produkt der skal bruges. Et vådrum er som udgangspunkt et rum med gulvafløb, altså baderummet og et bryggers eller wc-rum med afløb i gulvet.

Kravene står i § 339. Gulvet skal være vandtæt i hele rummet, også ved samlinger og rørgennemføringer. Væggene skal være vandtætte i den vandbelastede del, og vand på gulvet skal ledes til gulvafløbet. Der må heller ikke føres rør op gennem gulvet i den vandbelastede del, så placeringen af wc-afløb, vandrør og varmerør skal løses på tegningen, før nogen begynder at rive ned.

Vådzone, membran og fald mod afløb

Hvordan kravene opfyldes i praksis, beskriver SBi-anvisning 252, som reglementets vejledning henviser til. Den deler rummet i en vådzone og en fugtig zone. Vådzonen omfatter blandt andet hele gulvet, de nederste 10 cm af alle vægge og væggene i og omkring brusenichen. I små badeværelser under 3,25 m² eller smallere end 1,3 m regnes alle vægge som vådzone, og det gælder mange lejligheder i byen. Det afgør, hvor meget membran der skal lægges, og dermed også prisen.

Membranen er det, der gør rummet tæt. Fliser og fuger er kun slidlaget ovenpå. Primer, membran, armeringsbånd og manchetter bør komme fra samme leverandør som ét samlet system, for ellers holder dokumentationen ikke, og den letteste dokumentation er en MK-godkendelse eller en ETA. Gulvet skal have fald mod afløbet, og her leder mange forgæves efter et tal. BR18 nævner ikke et bestemt fald, men efter anvisningen må der ikke være bagfald eller lunker, hvor vandet bliver stående. Vil du se zonerne, el-områderne og reglerne for byggetilladelse samlet ét sted, findes der en grundig gennemgang af kravene til vådrum i BR18.

Ventilation og el

I bade- og wc-rum i boliger skal der som udgangspunkt kunne udsuges mindst 15 l/s. En ventilator er ikke i sig selv nok, for uden tilluft, typisk en spalte under døren, flytter den ikke ret meget luft.

På el-siden må der ikke sidde 230 V stikkontakter i område 0, 1 og 2 omkring bruser og badekar, og strømkredsene skal have supplerende beskyttelse, for eksempel en fejlstrømsafbryder på højst 30 mA. Nye vand- og afløbsrør, et flyttet gulvafløb og nye el-udtag skal laves af en autoriseret virksomhed, og som ejer har du selv ansvaret for, at installationerne er lovlige.

Tilladelse, forening og dokumentation

Et almindeligt badeværelse kræver som regel ikke byggetilladelse, men reglerne skal overholdes alligevel. Skal der skæres hul i et bærende dæk, eller ændres der på bærende konstruktioner, kan det være en anden sag. I en etageejendom er foreningens godkendelse ofte den, der tager længst tid, fordi faldstamme, etagedæk og fælles aftræk typisk hører under foreningen. Mange københavnske ejendomme har desuden træbjælkelag, som kræver en anden opbygning under membranen end et betondæk.

Når du indhenter tilbud, er det værd at bede om følgende:

• Navnet på vandtætningssystemet og dets godkendelse, ikke bare ordet «vådrumsmembran»
• Udsugningens luftmængde i l/s, og hvor tilluften kommer fra
• Fotos af membranen, før der flises
• En vandprøve på gulvet ved afleveringen

Fotos og vandprøve står ikke i reglementet, men de er det billigste bevis på, at det skjulte arbejde er lavet rigtigt, og de er gode at have, hvis boligen skal sælges. Nogle firmaer dokumenterer det skjulte arbejde som standard. BY ENTREPRISE fotograferer for eksempel membranen, før der flises, og skriver systemets navn i tilbuddet. Uanset hvem du vælger, er det spørgsmål, du bør stille, før kontrakten bliver skrevet under.